Svartsot Spillemandens Dase
En vår morgen, da solen stod højt
Til byen en spillemand kom
Han sat' sig og kigged' omkring
Og nu da skaren kom nærmere, begynt' han at spill'
Byens godtfolk, de dansed' og lo
Som fortryllet af musikkens klang
Men en karl, han spejded' en æske
En sølvdåse, som spillemanden, han prøved' at skul'
"Spelmand, spelmand, spelmand, si' vos, wa' do har I æ dås
Spelmand, spelmand, spelmand, vis no, wa' der æ I æ dås."
Trods hans klager, rives dåsen fra hans hænder
Da låget løftes blev himlen så sort som den mørkest' nat
De meldt' aldrig, hvad de så, ikke en sjæl undslap
Den aften da solen gik ned
Lå byen så underligt stil'
Den fremmede, han var Fanden selv
Og nu, da mørket frembrød, så begyndt' han at spil'
Spillemandens dåse
Spillemandens dåse