Svartsot Nidvisen
Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig
Hasselkæppen hæves, hestens stygge hoved griner
Koldt, fra kroppen kappet, gabet gnægger nu I tavshed
Øgets øde øjne uden spor af ømhed stirrer
Over mørke marker, stangen knejser stolt y stilhed
Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg sender dig argskab, jeg sender dig galskab
Jeg sender dig pinsler, jeg rister rune tre
Trolden, algen, tursen, trænger på I tussemørket
Vætten aner varsler, farer værgeløst om I vanvid
Rodløs er hin rådvilde, revet ud af dvalens glemsel
Den vil fred ej finde, før du her fra landet flygter
Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt
Dulgt' er dåden dyster, døden din jeg spår I mulmen
Varligt vælges ordet, gammel visdom deri vogtes
Mørke ord jeg mæler, røver magt fra mand og mandsling
Disse ord jeg råder, disse ord jeg rister rette
Hey! Skampletten sættes på dig, nidding!
Hey! Skamskændt, så skal du dømmes nidding!
Jeg rister bodruner, jeg rister blærgeruner
Jeg rejser nidstangen, jeg retter den mod dig
Jeg kvæder nifvisen, jeg kvæder nag-visen
Jeg kvæder din modgang, mens stangen knejser stolt
