John Mogensen Ursula
Ursula!
Blot et enkelt blik var nok
Ursula!
Hun virked på mig, som et chok
Dejligt ribs, ting og nips
Ursula!
Hvilken stemme, Hvilket smil
Ursula!
Hun har klasse, hun har stil
Suveræn, simpelthen
Ursula!
Jeg var med som gæst , til en mægtig abefest
Havde høvlet omkring med en pige der dansed som en hest
Pludsli´ stod hun der, glemt var de ømme tæ'r
Jeg tog mig sammen, gik hen og sagde dav jeg er Kaj -
Og så ringed klokken da hun svarede - Ursula
Hendes stemme, og dette smil
Av min arm, sikken klasse, sikken stil
Hun var pæn - suveræn - simplethen!
Varm som en vulkan, gik jeg lige til sagen
Fyrede op under kedlen og charmede løs, som bare faen
Hun var med på spøgen
Jeg tænkte - det her er løgn -
Det gjorde Frede, KarlBørge, NielsViggo og Holger sgu osse da jeg damped hjemad med -
Ursula!
Og jeg forstår dem egentlig godt
For ærlig talt, så' jeg ikke mm'såd'n særlig flot
Men det´ nu mig, ham lille Kaj
Hun vil ha'
Ursula
