Valravn Kraka
Heimer Heimer byg en harpe smuk, hvor Aslaug skal bo
Ved norges kyst i aftens sol, stod Grima og Harke alene
Fattige de var og uden lykke, de ser guldharpen så ene
Aldrig smukkere barn de så, hendes skønhed de dækkede med tjære
Kraka gav de hende som navn, træl på gården hun skulle være
Lang lang er vejen for Aslaug
Længe venter lykken på Kraka
Vesten vindfugle sangkvinde danser i flammens skygge
Den gyldne harpe synger nu længsel smed mit hjertes smykke
Hun hører skibet før solen står op
Tør du Kraka komme til mig, hverken nøgen eller klædt
Hverken mæt eller fastende, alene og ej i mands følge
Ud slog hun sit lange hår, flettet sammen med net
Løgets bid gjorde hende ikke mæt, en ravn var hendes følge
Lang lang er vejen for Aslaug
Længe venter lykken på Kraka
