Ulver Wolf & The Night
Hafvde Kierlighed lenkelagt Dend utemmede Mackt? Han glemmer det han legger dod Ingen Minder stiiger fra Graven brat Ingen Anger gliider giennem Sielens Nat Med Ydmyghedens Taarer smigrede hun Dend Guddom som hun hadete medens hun frycktede Hendes Vesen, lig et Lam Gik ham ey forbi For hun hafde rort ved ham fved sin Magi Uagtet disse Siele tvende Een hafvde at ende Nye Smerte klinger frem aff gammel Klage Tragoedie aff uaffbrudne Dage Ukuelig, dend Torst Hinsidigt, det Begier Nu drev han yrmapgal I sorthiertet Kval Vintrens kulde Snart tilfulde - oc hans Lengsel Mod een Vinternat Ulven vandrer eene