Ulver Wolf & Passion
Uden Sorrig for det, som svandt Han drager paa nyefarlig Ferd Hans eeneste Sorrig vere at han intet fandt Som vaer een Taare verdt Til han Medynk saae I hendes oine, der alt Lius vaer tendt Der al Glede snart vaer endt Slig een Pige hellig, vacker Det brustne Blik flacker Hun kiendte Haabet brast Han viiger for bendes Blik Med een smertelig Mystik Fylder hende mod Hiertenskier Med hendes Ild ligger sortdod Ondskab qvalte hver een Glod Dend hviide Gloe, dend slukte han Men dend ha'r skabt een mecktig Brand Aff Had & Elskov & tungindigt Haab Nyfodt beres Maanen Frem Ofver det Sind som her bleff rofved Aff dend morcke, Magi paa hende ofved Med redde Skrit. mod ham - Dybt berort: "Du Diefvlens Sendebud, som berer Fryckt fra Mand til Brud, Du Menskehadets reene Styrkedrik, Du nering for min Siel, som dor; Gaae ey bort, o Skygge, for Ieg viiser Kiendsler som ieg hafvde Angst For at nere for ieg bleff din Fangst"
