Ulver Wolf & Fear
Snacket blandt Folck vaer til Bestandighed Om Fuldmaanens Vee & Grue Naar det klagede op mod hendes Skiaer Fra Vintrens kolde Eensomhed Da frycktede de at Vargen vaer ner Vakt vaer dends gamle Mayestet Der vaer Dogn da nogen meenede at hafve seet I hendes Lius, som han splidder med dend Skygge som han spreer, Skyggen aff een ukiend Mackt Der dend hylede mod sin Gud I infernaldsk Prackt Dende Diefvels Herold, han herjede Fra Kandt til Kandtmange aff Mandeet forsvandt Paa dend hun lyser, han binderoc Helveds Ulv, Han dreber, medens Afgrunden brager Forbandelsen er her visseligen Aff Diefvlen han bleff skiinked een Gave Der ved Troldom favned han til Ulv Ey vaer han linger een Guds Slave Der ved Midnat vandred ofver hule Grave
