Trepac Aldrig Navngivet
Og vi fik ikk' engang givet dig et navn X3
Mørket sænkes over Vesterbro
Vinden blæser og bussen blinker ind til siden, håbløshed er næste stop
Vi har netop sagt farvel, vi fik aldrig sagt goddag
Før du, trak det korte strå og pludselig takkede af
Der' regn I vente af den salteste slags
Alt er fortabt, tingene faldt ikk' I hak
Tilbage til start igen
Og jeg blev kaldt ”papa Pac”, nu' jeg kun Pac igen
Pakker vreden inde I mig selv mens jeg vakler hjem
Det varer længe før de er fortrængt og bliver' glemt
Jeg forstå ikk' man ka' savne en man aldrig har kendt
Kender kun følelsen, nu ved jeg hvorn' verden er skabt
Kendte ikk' til kønnet, kendte kun til kærligheden kraft
Til det værk man har skabt
Der' indebrændt vrede
Vender mig til tanken om hvordan du blir' en knækket gren på stamtræet
Og der' langt at vade, skridtene er tunge
Det gør pisseondt at se der' ikk' er mere håb på kistebunden
Egentlig har vi jo ikk' mistet nogen
Men vores nye verdensbillede krakelerede på et splitsekund
Og hun græder af den simple grund hun lider
Og hendes hul I maven fylds op med frygt og ventetider
Livet det går videre, selvom tiden den står stille
Her er der ingen dåbsattest, intet nyt, ingen lille mer'
Alt der smukt er væk, livet skyllet ud
Du sku' ha' været vores barn men du endte I en pøl af blod
Og vi fik ikk' engang givet dig et navn X3
Nej vi fik ikk' engang givet dig et navn X5
