Sorten Muld Ulver
Ulver han spørger stolt Vænelil
'Vil du være allerkæresten min
Så vil jeg føre dig til den ø
Hvor vi skal leve og aldrig dø'
Og folen fører liget over heden
'Der er kildevæld der springer med vin
Tro på min tale allerkæresten min
Ja, der er vældekilder der springer med vin
Tro på min tale allerkæresten min'
Da de kom udi grønnem lund
Lyster Hr. Ulver at hvile en stund
Stolt Vænelil ned på jorden sad
Mens Ulver han kaster så dyb en grav
'Hør nu Ulver hvad jeg siger dig
Hvortil skal den grav du gør?
Til Eders hest er den for trang
Men til Eders hund er den for lang'
Ulver svarer stolt Vænelil
'Graven er til dig allerkæresten min
Otte jomfruer har jeg gilt
Jeg har dem alle fra livet skilt'
Alt sad Vænelil og tænkte ved sig
'Nu må mine runer hjælpe mig'
'Gerne jeg for dig i graven går
Men lad mig først rede dit fagre hår'
Han lagde sit hoved i hendes skød
Og sov en søvn så dyb og sød
Så lister hun sværdet ud af hans favn
Og hugger Hr. Ulver for hund og ravn
Og folen fører liget over heden
