Myrkur Reiar
Reiar var drukken og liden forstod
I bordet han slog
Han slog så i bordet så folket det græd
På væggen det revnede og loftet faldt ned
Og den som sluger vin og i rus
Forstyrrer sit hus
Ja brændevin forstyrrer på vid og forstand
Man glemmer sin kone med barnet i favn
Reiar han ville til pigerne gå
På gangeren grå
Med bidsel og saddel og sving dig oppå
Du skal ride til kirke du skal ikke gå
Reiar sad oppe ved bordet og
Åd og pigerne så
Med uldne sokker og brunmålte sko
Hvor reiar han lo, hvor reiar han lo
Du reiar du reiar du var mig så staut
Men du frier som et naut
Du kunne vel spørge om jeg dig ville ha'
Jeg kunne dig lide og svare dig ja
Når reiar han lyste sin brud som en mand
3,000 det sprang
Et bæger af sølv gav han bruden i hånd
Og bruden i glæde i senge hun sprang
