Dialekten Trubadur
[Vers 1 – Nota Bene]
Yo op med hænderne, slip gelænderne, m'erne sender love
Og blotter tænderne, lægger det råt
Ingen tele-tubbi thugs, ingen bling up I det cut
Nix det voksen hippie-hop og du finder ingen som os
Men de sir' vi stuck I 90'erne
Vi sir' vi ikk' går op I tendenserne
Næ, Dia buster for alle tænkerne
Ja hvem lægger det halvt så godt som os, ka' du fortælle mig det?
Jovist der' er par stykker der spytter råt
Men det spøgelser, ingen tror på dem så folket lytter pop
Og bevares, vi sgu heller ikk' så pisse dybe
Men Dia dør I mixet, ikk' I jagten på det sidste nye
Næ, vi har dræbt vinylen og sagt vores styk'
Smagt menuen og spyttet ud – tak for bøf
Dansk rap er dødt, det en overdrivelse
Så vi slap sangene løs for de overlevende
[Omkvæd]
Begyndelse og tæppefald tur-retur
Vi lever I cirkler som jorden snurrer
Mellem had og kærlighed I livets korridor
Skrives ord på ord
Længe leve trubaduren
Begyndelse og tæppefald
Vi lever I cirkler
Længe leve trubaduren
[Vers 2 - Chewbacca]
Jeg svæver på love men med næverne knyttet
Holder mig ydmyg, velvidende livet det kræver sit bytte
Jeg terpede versene og fandt evner I spyttet
Holdt' ild I lyd-gryden til det slog revner I køkkenet
Ingen tvivl, vi nogen dovne hunde
Men hverken først eller sidst oppe om morgenstunden
Vi som en Pinot Noir, bliver' bedre for hvert år og måned
Nu proppen sprunget, vi ka' droppe bomben
Nu svæver vi på efterskælvet
Slingrer stive ind over, man kaldte vores ish forældet
Jovist, Dia er stadig pisse forgældet
Men se hva' der brager I dit lydsystem, f..ck eftermæglet
Ægte trubadur
På noget Slick the Ruler, Shu-Bi-Dua shit
Tidsrejsene I sub-kulturen
Vi vækker jer nu
Det her er enden på rutsjeturen
Takker vores crew og fam, vi ses når vi har krydset sporet
[Omkvæd]
[Vers 3 – Nota Bene og Chewbacca]
Det her er blod, sved og tårer
Det' nedbidte negle
Det knuste spejle
Det ubrugte år
Det' ubearbejdet
Det' pulsen der slår
Det' guldet, det' fejlene
Det' crewet du ikk' når
Det' rejsen med udsigten
Det' hvor vi står
Det' gejsten for musikken
Det' hårdt med hårdt
Det' vejen hvor vi går med vadsækken
Det' den første plade fra Dialekten
Mængden vil ha' hits, vi har gemt den til det sidste
Best kept secret, beat for beat, linje for linje
Rimene er nemme, det' pointen der' svær at tæmme
For hvem er vi til at diktere hva' der værd at kende?
Vi la' hjertet bære det hjem
Hvorfor besværliggøre noget der' så pærenemt?
Vi la' det svæve
For vi lærer at leve permanent
Det ikk' verdens ende
Der love og had I ethvert moment
[Omkvæd]