Askil Holm Vemundvik
Æ huske vi reist ut te går'n
Ei klippe blandt åker og land
Der vinter vart sommer om vår'n
Vi bada i iskaldt vann
Mormor fertæld mæ om livet
Om kor slitsomt og hardt all ting va
Og der b'ynt æ plutselig å skriv ned
En sang på en ustemt gitar
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Du står så uendelig nær
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Den finaste tid hadd æ dær
Kværdan har sine plikta
Stille urim'lige krav
Vi drukne i støy og konflikta
Det e ingen som tør å hopp av
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Du står så uendelig nær
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Den finaste tid
I blandt kan æ længt mot lyden
Fra en barndom så magisk og rik
Fer mang vælge New York og syden
Men æ går fer Vemundvik
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Du står så uendelig nær
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Den finaste tid
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Du står så uendelig nær
Ååh, Vemundvik, Vemundvik
Den finaste tid hadd æ dær
