Angantyr Arngrims Armod
Ældgamle ord Arngrims armod ytrer
Manes mod mørk måne
Skælver gennem skændet krop
Jern og ild kaldte blodet frem
Nætter ni på pinsler rige
Lænket fast under jord er dage slige
Fjernt fra sind er hævnens håb
Nattens væsner vidner Arngrims råb
Spor af skjulte skridt i skoven slettes
Bag flygtigt folk af fortid uret rettes
Saga og sagn at vide ved bålet sunget
Så usete frænders færden ej er svundet
Lænker løftet og af fangenskab flygtet
Hævnen har sig vokset i vildskab
Sorgen over sviende svig hamrer i hjertet
Nu er der ingenting tilbage at miste
Ingenting
